Den ikoniske Trek Domane-serie har udviklet sig med hver generation, men den røde tråd er urokkelig: Domane er en komfortabel, tillidsvækkende og effektiv endurance-landevejscykel, der er bygget til lange, hurtige og sjove oplevelser i sadlen.

Første generation af Domane var bygget op omkring 700x25c dæk og fælgbremser, der udnyttede de smalle fælgprofiler. Uanset bremseevnen, krævede de smalle dæk et meget højt dæktryk, så Treks ingeniører og designere udviklede dengang en revolutionerende vibrationsdæmpende teknologi for at gøre køreoplevelsen mere behagelig. De døbte den IsoSpeed-afkobleren eller blot IsoSpeed. IsoSpeed skabte en fleksibel forbindelse mellem saddelrøret og overrøret, som gjorde det muligt for saddelrøret at bøje sig langt mere end på et traditionelt stel på det tidspunkt, hvilket gjorde køreoplevelsen mere jævn og behagelig.

Teknologien fungerede så effektivt, at Domane hjalp ryttere som Fabian Cancellara, Lizzie Deignan og Elisa Longo Borghini med at nå op på podiets øverste trin på den legendariske Paris-Roubaix-rute, der er kendt for sine ujævne veje.

Det er en ære for Trek at have samlet løbsresultater gennem årene, men der er sket store forandringer inden for cykelteknologien siden 2012. Hydrauliske skivebremser har erstattet fælgbremser, hvilket har frigjort plads til større dæk. Dækvolumenet er derfor steget gradvist, i takt med at rytterne har søgt mere jævne og mere alsidige køreoplevelser på landevejene. Denne revolution inden for dæk har banet vejen for udviklingen af en langt lettere cykel med mindre kompleksitet, tilsvarende eftergivenhed og forbedret krankstivhed. Mød Gen 5 Domane

Designholdet bag 5. generation af Domane satte sig tre mål: at begrænse den vibrationsenergi1, der overføres til rytteren, at forbedre krankstivheden og at reducere cyklens vægt. Vibrationsenergi er en måleenhed, som Trek Performance Research-teamet bruger til at måle den energi, der overføres til rytteren under kørsel på ujævnt terræn. Hvordan kan en cykel, der bemærkelsesværdigt nok ikke er udstyret med IsoSpeed, alligevel sikre en behagelig køreoplevelse og samtidig tilbyde øget krankstivhed? Svaret kan koges ned til tre komponenter: sadelpinden, stellet og dækkene.

Sadelpindens geometri og kulfiberopbygningen er optimeret med henblik på lodret fleksibilitet og tværgående stivhed. Stangen har et ovalt indvendigt tværsnit, der gør det muligt for stangen at bøje sig ved kraftige stød, samtidig med at den bevarer sidestivheden, når sadlen belastes under kørsel.

Traditionelt er stellene blevet placeret i testlaboratoriets opstillinger med vægte hængt op i sadlen for at måle den samlede nedbøjning af stellet og sadelpinden. Dette er almindelig praksis, men tager ikke højde for hjulet og dækket. I testen anvendes der desuden statisk belastning i modsætning til realistisk dynamisk belastning. Det er derfor en udfordring at måle hele systemets eftergivenhed, især når man tager højde for dynamikken i pedalering i ujævnt terræn, men det er netop her, Trek Performance Research Lab kommer ind i billedet. Trek Performance Research Lab blev opført med det formål at undersøge samspillet mellem rytteren og cyklen i et dynamisk pedaleringsmiljø.

Laboratoriet er bygget op omkring et specialfremstillet Woodway-løbebånd med lameller, som gør det muligt for Treks ingeniører at montere enhver form for køreunderlag. Dermed kan Trek gå i dybden med cykeldynamikken, og til det formål kombinerer vi løbebåndet med en bred vifte af dataindsamlingsværktøjer. Fra 3D-bevægelsesregistrering til belastningssensorer og accelerometre monteret på cyklen – vi plejer at sige, at vi i laboratoriet “måler alt fra bump til krop”. Ved hjælp af disse muligheder kunne Domanes designhold sikre, at den nye generation af Domane opfyldte præstationsmålene.

Cyklerne blev udstyret med reflekterende markører på hvert segment, så vi kan se, hvordan de forskellige dele af cyklen reagerer på påvirkninger fra terrænet i et tredimensionelt rum. Når det gælder chassisets stødabsorbering (dvs. i hvor høj grad cyklen udjævner køreforholdene), ser vi på markeringerne omkring krankboksen. For at få indsigt i, hvad rytteren oplever i sadlen, ser vi nærmere på bevægelserne i bækkenet og sadlen. Kort sagt: Jo mere jævn kørslen er, desto mere synkroniseret er bækkenets og sadlens bevægelser. Sagt på en anden måde kan ujævnt terræn få sadlen til at skubbe rytteren op og ned, så bækkenet og sadlen ikke længere bevæger sig som én enhed. Alternativt kan rytteren løfte sig lidt fra sadlen for at gøre kørslen mere jævn, men det er ekstremt krævende for stofskiftet.

Nedenstående graf viser det gennemsnitlige forløb pr. omgang (dvs. den gennemsnitlige forskydning pr. omgang på løbebåndet) ved 20 mph (32,2 km/t) for en Gen 4 Domane med 32 mm dæk og en Gen 5 Domane med 35 mm dæk. Standardafvigelserne fra omgang til omgang vises ved de let skraverede områder omkring kurven. De skraverede områder under kurven er udfyldt med gennemsigtig blå og gul farve, så den grønne farve angiver de områder, hvor der er overlapning. De viste tendenser gjaldt for alle hastigheder, men her fokuserer vi på 20 mph (32,2 km/t), da det er her, cyklen udviser den største lodrette bevægelse over terrænet. Som vi kan se, er forskellen i “cyklens bevægelsesjævnhed” – eller den lodrette forskydning af krankboksen – 0,08 mm, mens forskydningen mellem sadel og korsben, altså hvor tæt deres bevægelser følger hinanden, kun varierer med 0,11 mm. Med andre ord er der ingen mærkbar forskel på, hvordan Gen 5-cyklen og Gen 4-cyklen reagerer.