Videre til indhold

Et bæredygtigt skift: Treks aluminiumscykler med lavt klimaaftryk

Da vi gennemførte vores første fuldstændige gennemgang af udledninger i 2021, fandt vi ud af, at aluminium var den største enkeltstående bidragyder til vores samlede udledning af drivhusgasser. Så vi har håndteret dette problematiske materiale direkte og gentænkt alle processer for, hvordan og hvor vi køber aluminium. Nøglen? Det er ikke kun materialet, men måden det er lavet på.

Vi har udarbejdet en ny politik for bæredygtigt indkøb af aluminium og får nu aluminium fra leverandører, der drives af vedvarende energi. I nogle tilfælde har vi hjulpet vores partnere med at opgradere deres faciliteter, så de lever op til de højere miljøstandarder i vores nye standarder.

Dette skift har en effekt. I februar 2025 blev tusindvis af Treks stel til citybikes, mountainbikes og landevejscykler lavet af aluminium med lav udledning – og det var kun begyndelsen.

I dag er vi gået over til at fremstille næsten alle aluminiumscykelstel af materialer med lav udledning. Dermed markerer vi det største initiativ til reduktion af CO2 i Treks historie og en af de vigtigste milepæle for bæredygtighed i cykelbranchen.

Her er et nærmere kig på vores rejse i jagten på cyklen af aluminium med verdens laveste udledning.

De samme cykler. Men bedre.

Vores vej til aluminium med lav udledning

Vores mest populære alucykel i tal

Ændringer i udledninger (kg CO2e) pr. komponent på Gen 3 Marlin 5. En estimeret reduktion på 53,7% i CO2-udledninger vil blive opnået efter vores skift til aluminium med lavt CO2-aftryk i de anførte komponenter. Overgangen til aluminium med lavt CO2-aftryk er i gang og i forskellige faser af færdiggørelse.

Før

Vores analyse af Marlin hjalp med at udpege de dele af cyklen, der havde størst klimaaftryk, så vi kunne målrette vores indsats mod reduktion af de udledninger, som betyder mest.   

Forgaffel

Marlins forgaffel indeholder en stor mængde aluminium, stål og magnesium, hvilket giver masser af muligheder for forbedringer. Men efter at have undersøgt vores forsyningskæde opdagede vi, at disse forgafler støbes med genanvendt materiale fra husholdningsaffald, hvilket placerer udledningerne godt inden for de ønskede grænser. 

Stel

I kraft af leverandørens opsøgende indsats erfarede vi, at vores aluminiumsstel blev produceret ved hjælp af meget kulstofholdige fossile brændstoffer – sandsynligvis kulkraft. Siden da har vi samarbejdet med adskillige fabrikker på at indføre en proces baseret på vandkraft, der er med til at give en massiv reduktion af udledningerne. 

Fælge, styr, sadelpind og frempind

Vi er ved at indføre aluminium med lavt CO2-aftryk i vores fælge, og vi har planer om også at ændre i andre dele. 

Hvorfor et dette angivet i procent?

Vi estimerer udledningerne fra produkterne ved at modellere produktionsprocesser, materialer og energiforbrug. Efterhånden som vi lærer mere, justerer vi vores modeller, så de bliver mere nøjagtige. Siden vores rapport fra 2021 har vi opdateret Marlinanalysen fire gange. Når vi viser reduktionerne i procent, giver det et tydeligere billede end med absolutte tal.

Hvilken slags klimaaftryk vil aluminium med lav udledning have?

Næsten alle Trek aluminiumsstel er nu direkte med til at mindske vores klimaaftryk og bringe os tættere på vores klimamål. Det er et massivt initiativ med konkrete resultater, og vi ønsker, at andre i branchen og andre steder slutter sig til os. Få mere at vide i vores seneste bæredygtighedsrapport.