Børnecykler handler om at have det sjovt, skabe minder for livet og give sit barn den frihed, som kun fås på to hjul. Uanset om din lille cykelmyg er klar til at få sin første cykel eller skal bruge en større model, er vi klar til at hjælpe dig.
I denne guide gennemgår vi:
Hvorfor vælge en børnecykel fra Trek?
Kvalitet og omhu er vigtig, når det gælder børnecykler. Derfor ligger der stor omtanke bag konstruktionen af Trek-børnecykler. Vi kan stå inde for kvaliteten af hver eneste cykel – lige fra de børnevenlige komponenter til den professionelle samling og de holdbare dele på både små og større cykler.
Børnevenlige komponenter
Vores børnecyklers mindre håndtag, trigger-gearskifter og komponenter, der er nemme at justere, er designet til at passe nu, og når dit barn vokser. Fjern pedalerne for at fokusere på balancen, juster sadlen, når dit barn vokser, og tag støttehjulene af på ingen tid, når de er klar til at køre solo.
Letvægtsstel og pålidelige dele.
Trek-børnecyklerne har robuste letvægtsstel i aluminium og pålidelige bremser, der lærer dit barn at bremse. Vægten er så lav, at dit barn føler sig sikker på cyklen, og cyklerne holder til børns mere hårdhændede behandling.
Bygget til at få dem til at cykle hele livet
De bedste børnecykler hjælper ikke bare børnene med at lære at cykle, de inspirerer dem også til at blive ved. Trek-børnecyklernes geometri kopierer kørestillingen fra en voksencykel, så hver overgang til en større cykel føles naturlig.
1. Børnevenlige håndtag
2. Let alustel
3. Tillidsvækkende stelgeometri
4. Integreret håndtag*
5. Aftagelige og justerbare pedaler.
6. Støttehjul til på- og afmontering uden værktøj
*På udvalgte modeller.
Det siger andre forældre
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“At den første cykel er fantastisk gør hele forskellen. Precaliber er bygget til at hjælpe børn med at lære det hurtigere, føles sig sikre, når de cykler, og have det sjovt.”
ANGELA
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Wahoo Paths børnevenlige design er en god start, til at de små ryttere får succes – og vil få dem til at plage om en tur mere rundt om blokken!”
POLLY
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Wahoo Trail er bygget til at holde og fungere både på cykelstierne i byerne og i sporene i skoven, så de små sporfræsere får større selvtillid til at prøve mere.”
DAVE
Hvad er den bedste størrelse cykel til et barn?
Den rette cykelstørrelse afhænger af dit barns alder og højde – undgå at vælge en større størrelse, som ikke passer, før barnet vokser. En for stor cykel kan skade barnets selvtillid og gøre det svært at lære at cykle, mens den rigtige størrelse kan føles godt og hjælpe barnet med at blive dygtigere.
Hybridcykler til børn
Disse cykler er suveræne til al slags cykling. De er bygget til komfortabel og sikker cykling på såvel landevej og grusvej som på græsplænen. De er typisk udstyret med dæk med godt vejgreb på forskellige underlag.
Se hybridcykler til børnMountainbikes til børn
Nogle børnecykler har offroad-styling, men er alligevel lavet til at køre på fast underlag. Ægte mountainbikes til børn er bygget specifikt til terræncykling. De er udstyret med dele, der kan klare bump, rødder og løs jord – som kraftige dæk med knopper og affjedringsforgafler.
Se mountainbikes til børnBørnecykler måles efter hjulstørrelse
Cykler til voksne måles efter størrelsen på stellet, men børnecykler måles efter hjulenes diameter. Størrelserne går fra 12 til 26 tommer.
Alder og højde hjælper med at bestemme et størrelsesinterval
Dit barns alder og højde hjælper dig til at finde den rette hjulstørrelse. Mål dit barn og tjek vores størrelsesskema for at finde den tilsvarende hjulstørrelse.
Skridtlængden hjælper med at finde den bedste størrelse
Når du har en idé om den rigtige hjulstørrelse, kan du også prøve at måle dit barns skridthøjde. Den viden kan hjælpe dig med at finde en cykel, der er komfortabel at hoppe af og på.
Størrelsesskema, børnecykler
Størrelsesintervallerne er brede og delvis overlappende, og alle cykler har forskellig pasform (selv hvis de har samme hjulstørrelse), så besøg din lokale cykelhandler sammen med dit barn og få nogle prøveture!
Tip: Hvis barnet er ældre end 12 år og/eller højere end ca. 142 cm, kan I begynde at se på voksencykler.
Cykler til 10-12‑årige
Højde: 142 cm og opefter
Skridthøjde: 64 cm og opefter
Størrelse hjul/cykel: 26"
Cykler til 13‑årige og ældre
Mange lidt større børn kan passe de mindste voksencykler. Hvis du kigger på voksencykler, skal du være opmærksom på, at de sælges efter stelstørrelse i stedet for hjulstørrelse!
Se cyklerneHvordan skal cyklen passe til mit barn?
En cykel, der passer godt til dit barn, gør det nemmere og derfor sjovere for dit barn fra starten. Her er nogle eksempler på, hvordan man visuelt kan afgøre, om en cykel passer godt til et barn.
Sadelhøjde
Det er vigtigt, at dit barns cykelsadel er indstillet til den rigtige højde. Hvis det er en løbecykel eller barnets første cykel uden støttehjul, skal man generelt indstille sadlen, så barnets fødder kan hvile fladt på jorden, når barnet sidder på sadlen. På cykler med støttehjul, eller hvis barnet er sikker på en almindelig cykel, skal det bare være, så de kan nå jorden med tæerne.
Knæenes position
Knæenes position afhænger direkte af sadlens højde. Når børnene er ved at lære at cykle, skal de bøje benene mere, så de er klar til at sætte fødderne ned. Efterhånden som de blive mere erfarne, kan sadlen sættes op, så de kan strække benene ud og træde mere effektivt i pedalerne.
Skridthøjde
Det er bedst, hvis barnet kan stå hen over cyklen med begge fødder på jorden og et par centimeter eller fem ned til overrøret. Det giver en sikker følelse, når barnet stopper op, og når barnet skal af og på cyklen.
Føddernes position
Børn, som begynder at træne balancen på en løbecykel, skal kunne nå jorden med fødderne, så de kan skubbe cyklen fremad. På almindelige cykler med eller uden støttehjul er det rarest for barnet at have forfoden fladt på pedalen.
Ofte stillede spørgsmål om børnecykler
Hvad er den bedste cykel til mit barn?
Der er mange typer børnecykler at vælge mellem, så det kan være svært at overskue dem alle! Det vigtigste er, at cyklens formål og funktioner passer til barnets evner. For eksempel vil de fleste helt små børn nok kun cykle korte ture. De kan med fordel få enkle cykler af hybridtypen uden unødvendige funktioner. Efterhånden som børnene bliver ældre og dygtigere, vil de kunne vælge mellem cykler med flere funktioner.
Tip: Pigecykler og drengecykler er grundlæggende ens – der er ofte bare forskelle i farver og grafiske detaljer.
Hvad med de forskellige bremser på børnecykler?
Efterhånden som børnene får mere erfaring, kan de benytte flere slags cykelbremser. Det er bedst at starte uden bremser (løbecykel) eller med fodbremse (hvor man træder bagud i pedalerne for at bremse), fordi det er mere intuitivt at sætte foden ned eller træde bagud for at stoppe. Når barnet har mestret at stoppe med fodbremse, og har de nødvendige kræfter i hænderne, kan man opgradere til en cykel med håndbremser. Nogle børnecykler har endda både fodbremse og håndbremse, så barnet kan lære bremserne at kende tidligere.
Skal mit barns cykel have gear?
Ikke i første omgang! Det vigtigste er, at børnene lærer at holde balancen og bruge pedalerne. Derfor har begyndercykler typisk ikke gearskifte. Efterhånden som dit barn bliver bedre til at styre, får stærkere hænder og bliver mere sikker på cyklen, kan du opgradere til en cykel med nogle få gear. Det giver dem den erfaring med gearskift, som er nødvendig, når de begynder at cykle på mere komplicerede cykler.
Vil du have en børnecykel med støttehjul?
Støttehjul er gode til at få børn til at føle sig trygge på cyklen. De er et godt valg til børn, som er for store til en løbecykel, eller som skal bruge lidt mere tid til at opbygge deres selvtillid.
Tip: Når du lærer dit barn at cykle, så husk, at balancen på cyklen er vigtigere end at kunne træde i pedalerne. Så snart dit barn føler sig tryg ved at få taget støttehjulene af, er det tid til at cykle selv!
Hvad sker der, når mit barn vokser fra sin cykel?
Alle Trek-butikker har et indbytningsprogram til børnecykler. Børn vokser i ryk, og når det sker, kan cyklen vokse med uden de store omkostninger.
Hvilket tilbehør bør man vælge?
Helt sikkert en hjelm! Den hjælper med at beskytte børn mod hovedskader, og så lærer den dem vigtigheden af sikkerhed på cyklen. Vi anbefaler også for‑ og baglygter på alle cykelture for at forbedre synligheden i trafikken, og du kan desuden montere sjovt ekstraudstyr som en kurv eller styrtaske.
Vi vil gerne have, at dine børn kommer til at elske at cykle lige så meget, som du gør. Derfor bygger vi deres cykler med den samme store begejstring og viden, som når vi bygger din. Alle vores børnecykler har:
• Holdbare materialer af høj kvalitet, samlet af en professionel cykelmekaniker
• Håndtag med mindre diameter for bedre kontrol
• Stærke bremser i aluminum med lineært træk til hurtig justering af farten
• Kortere 51 mm-pedalarme, der er optimeret til børn
• Nem montering af støttefod
• Let justering af sadlen, når dit barn vokser
Desuden tilbyder alle Trek-butikker en indbytningsordning for børnecykler. Så når dit barn vokser fra sin cykel, kan den vokse med uden de store omkostninger.
Flere praktiske ordninger
De bedste ture nær dig
Find familievenlige ruterIndbytning af børnecykler
Få mere at videVed du allerede, hvilken cykel der passer til dit barn?
Køb online, og få leveret til døren, så guider vi dig gennem den sidste samling af cyklen. Se nedenfor.